I 2007 blev jeg bedt om at fotografere til Festival of Wonder. En dukke- og objektteaterfestival der har været afholdt i Silkeborg i 25 år.
Det er vist almindeligt at teaterfotografen sammen med teateret vælger scener ud som genopføres senere i optimalt lys og med muligheder for at finde den rigtige synsvinkel. Dette er en helt umulig fremgangsmåde ved en festival med mange forskellige scener, der spiller samtidig. Det var derfor nødvendigt udelukkende at fotografere under forestillingerne.
Det er teknisk uden problemer, når dukkerne er store og der er masser af teaterlys. Men ved nogle forestillinger er scenelyset sparsomt for at skjule dukkeførerne, og dukkerne kan være små og lynhurtige. I et enkelt tilfælde skulle publikum selv sørge for scenelyset med udleverede dynamolygter.
Blitz er naturligvis helt udelukket. Det er til gengæld fotografens privilegium at vælge den bedste plads, men så må han også pænt sidde stille indtil forestillingen er forbi.
Kameraets billedskærm og fokuseringsbip blev slået fra for ikke at genere publikum. Skarpheden og belysningen kunne derfor, som før digitalkameraets dage, først vurderes efter forestillingen.
Det eneste der ikke kunne slås fra var det klaprende spejl fra spejlreflekskameraet, som af og til affødte vrede bemærkninger fra publikum.
Engang efter festivalen i 2007 opstod idéen om en fotobog. Der blev nedsat en redaktion, der kom til at arbejde med et sæt særlige udvælgelsesprincipper som harmonerede med betingelserne. Teateroplevelsen skulle genskabes ved at fange flygtige bevægelser og lyseffekter og ved at koncentrere sig om mimik og situationer, som kun kan opstå i den levende forestilling. Man skal kunne ane strengene på marionetdukkerne, og nogle gange dukkeførerens mimik.
Mange af billederne er kornede, uskarpe og rå, andre gange er der dvælet ved skønheden i en enkelt scene. De færdige billeder er bearbejdet elektronisk mange gange. Forstyrrende elementer er fjernet, lyset er tit justeret særskilt i forskellige dele af billederne. En enkelt gang er en dukke blevet halshugget og har fået et nyt og skarpere hoved fra en anden optagelse.
Selvom jeg har gjort hvad jeg kunne for at give billederne deres eget liv er det lidt en selvmodsigelse at fotografere teater. Jeg kan i bedste fald videregive min egen oplevelse af forestillingerne.
Til bogudgivelsen valgte vi et kæmpeformat 30x30 cm. Siderne er sorte og der er ingen tekst ud over forord og registre.
Naturligvis har kun få af billederne et kvadratisk format. Nogle af billederne dækker derfor en dobbeltside, andre går et stykke ind over siden overfor. Nogle sider er næsten blanke.
Det giver et problem med farver og overgange. På mange af billederne er baggrunden sort – men det er aldrig den samme sorte farve som papiret. Der måtte justeres i billedet til det passede. Andre gange skulle en farve udtyndes så den kunne glide over i den sorte baggrund.
Heldigvis havde vi et professionelt og yderst kompetent trykkeri som samarbejdspartner. Bogen er nu udkommet og kan købes i boghandlen. Mere om bogen kan ses på
