Portrætfotograf på rejse PDF Udskriv Email

Man rejser vel for at opleve dele af verden, der er anderledes end det vi jokker rundt i til hverdag. Andre livsbetingelser og andre måder at indrette sin tilværelse på. At rejse handler nok om natur og gamle mursten, men det er først rigtig interessant når samspillet med befolkningen er med.

Derfor skal der være mennesker på billederne – i hvert fald på mine. Ikke turister, og da slet ikke de turister jeg selv rejser med. Det skal være dem der bor der. Ved deres attituder og klædedragt fortæller de om traditioner, stolthed, håb - og armod.
Men det er ikke altid problemfrit at fotografere mennesker under fremmede himmelstrøg. Man ved ikke om det er tilladt, eller om det vækker anstød. Man hører af og til at de tror man tager deres sjæl, når de bliver fotograferet. Jeg tror man skal helt ud i bushen, hvor der knap nok har været hvide mennesker, før man virkeligt tror det. Men de steder, hvor magi spiller en rolle kan der være en frygt for at billeder kan blive misbrugt til sort magi.
Nogle steder er det blot en gammel vane som vores egen lille overtro, men i Afrika og Mellemamerika kan der være en reel frygt for trolddom.
I alle de mellemøstlige religioner er der forbud mod at afbilde mennesker, men det er de færreste steder man tage det særlig højtideligt. Det er mest i moskeers udsmykning (og i visse ortodokse kristne kirker) at det håndhæves. De få steder jeg har været ude for en afvisning af religiøse grunde har været i Egypten og i det muslimske Kashmir, men jeg havde på fornemmelsen at det mere var af politiske end af religiøse grunde.

Jeg havde hørt de værste rygter om fotografiforbud i Iran, men det viste sig at intet sted var folk mere vilde med at blive fotograferet. De følte sig ligefrem beæret, og sagde pænt tak. Heller ikke i det muslimske Mali var der problemer.

Den mest almindelige grund til afvisning er fordi man vil have penge for det. Det er ofte ludfattige folk, og deres eksotiske udseende er måske det eneste de har at sælge. Desværre bliver betalte billeder tit opstillede billeder, og det autentiske forsvinder helt, hvis de ligefrem har klædt sig ud for turisterne.
Det er naturligvis det mest høflige at spørge pænt om lov inden man fotograferer folk, og det gør jeg hvis jeg har øjenkontakt med dem, men jeg må indrømme at jeg holder mest af at fotografere folk uden de bemærker det. Det kan man gøre fra en rickshaw eller en fortovsrestaurant. Man kan også finde en udsigtsplads og bruge en lang tele. Eller man kan fotografere en seværdighed med en vidvinkel og få intetanende folk med på billedet.
Det er begrænset, hvilke problemer man løber ind i som portrætfotograf på rejse, og man skal absolut tage portrætter. På en måde kommer de alle til at handle om at der bor venlige mennesker overalt. De er stolte af deres nation, deres land, eller deres stamme og forsøger at klare sig på den måde der nu engang er betinget af deres viden og traditionelle kultur.

   
 
Valid XHTML and CSS.