Jeg tager fotografi alvorlig som kunstnerisk udtryksmiddel . Jeg udstille gerne offentligt og deltage i nationale og internationale fotokonkurrencer men finder konkurrencer begrænsede i deres prioritering af smarte teknikker, og billeder der opfattes hurtigt – og glemmes lige så hurtigt igen. Hvis der eksisterer en objektiv virkelighed er den ikke særlig interessant at gengive for en fotograf. Det er mere interessant at gengive den virkelighed der er præget af vores viden, fantasi, holdninger og personlighed. Hvis et landskab interesserer mig som motiv er det fordi det fortæller mig noget. ”Taler til mig”. Det vil jeg med moderne fotografiske midler forsøge at indarbejde og understrege i mine billeder. En situation kan være fotograferet hvor som helst i verden, men er kun interessant som motiv hvis den kan fortælle en historie der kommer mig ved. Et portrætfoto skal ikke bare vise udseendet at den portrætterede, men indeholde den viden, de forestillinger eller fantasier vi har om modellen. Et billede må gerne umiddelbart vække opmærksomhed, men det skal også indeholde kilder til forundring, gåder eller andre kvaliteter der kun afsløres ved længere tids betragtning. At fotografere seriøst er realisering af et motiv der udtrykker noget vigtigt, der ligge os på sinde.
Mine fotos kan ligne den objektive virkelighed, og måske kan en kameravinkel, eller en justering af belysningen være nok til at opfylde mit mål. Men mine fotografier kan også være stærk bearbejdet, sammensat af lag og helt forskellige billeder eller de kan være detaljeret i en sådan grad at den genkendelige virkelighed næsten er forsvundet.
